B√łrnekonventionen og udsatte b√łrn

Artikel 3: Det bedste for barnet
Artikel 26: Social og √łkonomisk hj√¶lp
Artikel 27:¬† Mad, t√łj, et sikkert hjem

Lærervejledningen

TilbageElevopgaven

Mål

  • At s√¶tte fokus p√• udsatte b√łrn.
  • At skitsere p√¶dagogiske tilgange og didaktiske greb, som kan g√łre arbejdet med udsatte b√łrn h√•ndgribeligt og inkluderende.
  • At eleverne s√¶tter fokus p√• B√łrnekonventionen set i forhold til deres eget liv.

Tidsforbrug: 45 minutter

Materialer

MATERIALET TIL ARBEJDET MED UDSATTE B√ėRN BEST√ÖR AF TO FILM:

B√ėRNEKONVENTIONEN OG UDSATTE B√ėRN – P√ÜDAGOGISKE TILGANGE OG DIDAKTISKE GREB.

B√ėRNEKONVENTIONEN OG UDSATTE B√ėRN – EN FILM TIL ALLE ELEVER

Baggrund

Udsatte b√łrn oplever ofte, at de ikke har rettigheder. Et f√¶llestr√¶k er, at de ikke oplever at have en stemme, og at de ikke er vant til at blive h√łrt. Elever problematiseres ofte. S√¶rligt hvis de er forstyrrende eller udadreagerende, men et st√łrre problem er den till√¶rte marginalisering.

For det f√łrste peger det p√•, at den professionelle tilgang til arbejdet med udsatte b√łrn b√łr s√¶tte parentes om det enkelte barn, for at undg√• at stigmatisere den enkelte og individualisere et bredere problem.

For det andet viser det, at det store arbejde for professionelle l√¶rere og p√¶dagoger f√łrst og fremmest best√•r i at g√łre undervisning og f√¶llesskaber tilg√¶ngelige, meningsfyldte og tiltr√¶kkende for alle.

I denne film taler Per Schultz J√łrgensen og Jens Raahauge, forenklet sagt, ud fra forskellige definitioner af udsathed. Den ene position ser udsathed som et vilk√•r for b√łrn fra marginaliserede familier, for eksempel med lav indkomst eller sociokulturelt marginaliserede milj√łer. Den anden position siger, at vi alle kan blive udsatte som f√łlge af fx sygdom eller kriser.

√ėvelsen

De f√łlgende fem temaer med tilh√łrende arbejdssp√łrgsm√•l h√¶nger sammen med Per Schultz J√łrgensens og Jens Raahauges perspektiver og ideer i filmen, og kan bruges i en afdeling, et team eller individuelt.
Tema 1: Hvad er udsathed?
Arbejdssp√łrgsm√•l

1. 

Hvad er din og jeres forforståelse af begrebet udsathed?

2. 

Hvad betyder jeres forforståelse af udsathed for praksis:

  a) I de ting og situationer der bare opstår i hverdagens interaktioner?

¬† b) I tilrettel√¶ggelsen og udf√łrelsen af jeres undervisning og p√¶dagogik?

3.  

I hvilket omfang synes I der er tale om udsathed blandt eleverne i jeres skole og klasser?

4. 

Hvad kan de forskellige forståelser af udsathed åbne eller lukke for i det pædagogiske og didaktiske hverdagsarbejde?

5.   

Hvis I opfatter nogle af jeres elever som udsatte i st√łrre eller mindre grad, hvad kan der s√• g√łres for at d√¶mpe jeres fokus p√• den enkelte og i stedet arbejde mere systemisk eller overordnet med den p√¶dagogiske linje og de didaktiske praksisser?

Tema 2: Betydningen af fælleskaber

Arbejdssp√łrgsm√•l

1.    

Hvad er jeres forståelse af fællesskab og fællesskaber?

a)Arbejder I med at alle skal være med i et stort, fælles klassefællesskab?

b)     Ser I elever og professionelle som mere flydende samlinger af fællesskaber, som kan ændres over tid?

2.    

Hvad betyder normer og praksis for elevernes mulighed for at komme til orde, blive set og at bidrage med deres egne styrker?

3.    

Er der plads til flere m√•der at v√¶re en ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ eller dygtig elev p√•?

4.    

Har eleverne i praksis ret til at formulere meninger og holdninger, som går imod fællesskabet?

5.    

I hvor h√łj grad inviterer skolens og jeres implicitte og eksplicitte normer eleverne til at deltage og bidrage?

6.    

I hvor h√łj grad favoriserer normerne nogle elever frem for andre?

7.    

I hvilket omfang er det professionelle f√¶llesskab rettet mod at st√łtte elever, som ikke passer ind i majoritetskulturen?

8.    

Hvordan taler man i teams og på lærerværelset om elever, der er i udsatte positioner?

9.    

I hvor h√łj grad oplever I, at man deler frustrationer omkring elever i forhold til de gyldne √łjeblikke blandt kolleger?

10. 

Hvad kan man g√łre i praksis?

11. 

Hvor tryg, anerkendt og respekteret f√łler eleverne sig i klassen?

12. 

Har I et f√¶llesskab, hvor de voksne ‚ÄĚg√•r over broen‚ÄĚ til de elever, som har mere brug for at blive m√łdt og st√łttet end andre?

13. 

I hvor h√łj grad forventer I noget godt af eleverne?

14. 

I hvor h√łj grad benytter I jer af de adgange til viden om eleverne, som findes?

15. 

Har de voksne en st√łrre forventning om mods√¶tninger og negativitet i klassen end eleverne har?

Tema 3: Deltagelse og ligebehandling

Arbejdssp√łrgsm√•l

1.

Hvor mange af jeres elever byder ind fagligt og socialt?

 a. Hvad kan årsagerne være til at nogle elever ikke byder så meget ind?

¬†b. Hvordan kan de m√łnstre √¶ndres?

2.

Bliver eleverne opmuntret til at bidrage, og f√łlger I op p√• det?

3.

Er jeres forventninger til eleverne opdateret i forhold til den aktuelle situation i klassen?

4.

Er I fagligt opdaterede på de områder, som er relevante for eleverne i klassen for tiden?

5.

Hvad mener eleverne om jeres tydelighed omkring de forventninger, I har til dem?

 a. Fortæller I om jeres forventninger?

 b. Mener eleverne, at I er retfærdige?

6.

Hvordan kan I opdage de elever, som ikke ligner jer selv ‚Äď som individer og i jeres faglige f√¶llesskab?

7.

I hvor h√łj grad er i √•bne og interesserede i det sk√¶ve?

8.

Hvordan får I de elever frem, som er forbeholdne for at hæve stemmen, udtrykke sig og bidrage?

9.

I hvilket omfang er I åbne for og interesserede i elevernes familie og kulturelle baggrund?

10.

I hvilket omfang benytter i diversitet som en styrke, og ikke blot i ‚ÄĚfesttaler‚ÄĚ?

Tema 4: Normer og forbilleder

Arbejdssp√łrgsm√•l

1.

I hvilket omfang er de voksne forbilleder for klassefællesskabet?

2.

Oplever I somme tider, at I ikke f√łler jer i stand til at v√¶re gode forbilleder, og hvordan kan I √¶ndre p√• det, hvis I ikke f√łler jer i stand til det?

3.

‚ÄĚLytte, sp√łrge ind, f√łlge op‚ÄĚ ‚Äď finder I tid til det, n√•r der er behov?

4.

Udsatte b√łrn har ofte tendens til ikke at v√¶re verbalt udfarende og til ikke at tale frit. Hvordan og i hvilket omfang kan I bringe de elevers ressourcer frem i undervisningen?

5.

Arbejder I med fordomme og magt i klassen? Hvordan?

Tema 5: B√łrnekonventionen som redskab

Arbejdssp√łrgsm√•l

1.

B√łrnekonventionen er et vigtigt instrument til at give alle rettigheder ‚Äď hvordan udnytter I konkret muligheden for at arbejde med b√łrns rettigheder i klassen?

2.

Hvordan f√•r voksne og b√łrn mod til at praktisere rettigheder?

3.

Hvordan st√łtter I hinanden i at arbejde med rettigheder?

Elevfilmen

Filmen B√łrnekonventionen og udsatte b√łrn ‚Äď en film til alle¬†elever
er en kort introduktionsfilm, der kan bruges som afsæt til at arbejde med udsathed på alle klassetrin.

Vi anbefaler, at I ser filmen og arbejder med de medf√łlgende¬†sp√łrgsm√•l i jeres team, f√łr I arbejder med eleverne. Denne vejledning til p√¶dagoger og l√¶rere tematiserer en r√¶kke sp√łrgsm√•l, som eleverne kan debattere indbyrdes ‚Äď og med jer.

I filmen forklares temaerne enkeltvis og sp√łrgsm√•lene n√¶vnes som oversigt. Her i vejledningen foldes de enkelte sp√łrgsm√•l ud, s√• de kan anvendes i undervisningen.

Filmen er således en appetitvækker til at få eleverne interesserede i at give bud på, hvad rettighederne betyder i praksis ud fra deres egen hverdag i klassen og på skolen.

Elever kan hjælpe hinanden
Det er vigtigt at invitere elever til at st√łtte hinanden i positiv og inkluderende adf√¶rd. Det betyder at solidariteten blandt b√łrn kan rammes√¶ttes af jer som fagprofessionelle, s√• positive f√¶llesskaber kan udvikle sig.

Udsagn #1: Mishandling er forbudt
Mishandling er et begreb, som b√•de kan d√¶kke de voldsomme overgreb, som behandles i B√łrnekonventionen og de mere almindeligt forekommende mobbetendenser i danske skoleelevers hverdag.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det principielt er den samme tematik, som er på spil i begge ender af skalaen. Det er skolens ansvar at forebygge og modvirke mishandling.

Sp√łrgsm√•l til eleverne:

1.

St√•r I sammen mod mobning? Hvordan kan I selv modvirke mobning og udst√łdelse?

2.   

Hvordan kan I invitere hinanden til at deltage, sige jeres mening og være med til aktiviteter i og udenfor skolen?

3. 

Hvordan får vi hjælp fra de voksne? Det er ikke i orden at acceptere mobning eller anden mishandling. Hvordan kan I få hjælp uden at blive set som ’sladrehanke’?

Udsagn 2: ‚ÄĚVi m√• ikke g√łre forskel‚ÄĚ
Baggrund: Diskrimination forekommer b√•de blandt b√łrn og voksne. Mange diskriminerende m√łnstre er subtile og underspillede, muligvis endda ubevidste. Hvordan kan I f√• √łje p√• diskriminerende handlinger og ord hos jer selv og hinanden? Hvordan kan I tale √•bent, uden at begrebet diskrimination bliver udvandet? Hvordan kan I handle for at forhindre eller rette op p√• uhensigtsm√¶ssige m√łnstre?

Sp√łrgsm√•l til elever:

1.¬†¬†¬†¬† Diskrimineres nogen i klassen? Diskriminerer b√łrn eller voksne?

2.     Er de voksne retfærdige? Hvad vil det sige at være retfærdig over for elever?

3.     Hvordan kan I sige fra, hvis noget er forkert?

Udsagn 3: Alle b√łrn har ret til at t√¶nke og udtrykke sig frit
Baggrund: Udsatte b√łrn har ofte ikke tillid til, at de bliver taget alvorligt. Muligvis har de oplevet mange afvisninger, som har konditioneret dem til ikke at benytte deres ret til at blive h√łrt.

Hvordan kan I som professionelle, og b√łrnene som ‚Äôprofessionelle elever‚Äô, st√łtte hinanden i, at det er normen, at man bliver set, h√łrt og tager del i undervisning og skoleliv?

Sp√łrgsm√•l til elever:

1.     Har vi alle ret til at tale frit?

2.     Bliver vi inviteret til at være del af fælles aktiviteter og undervisning?

3.     Hvordan kan vi få og give hinanden hjælp til at tænke og tale frit?

I kan hjælpe hinanden
Husk, at I har ret til at blive h√łrt, og at I kan passe p√• hinanden. Det betyder, at I selv kan v√¶re med til at skabe en klasse, som er god for jer alle. I kan bede de voksne om hj√¶lp til at f√• det til at ske.