Det gode møde

Respekt for børns mening

Deling af viden

Lærervejledningen

TilbageElevopgaven

MĂĄl

  • At eleverne interagerer med hinanden og lytter til hinanden.
  • At alle elever føler sig trygge og tør give udtryk for deres meninger.
  • At eleverne fungerer som mødeledere
  • At eleverne fĂĄr forstĂĄelse for de 6 trin og de 4 byggesten i praksis 

Tidsforbrug: 3-4 moduler

Det anbefales at arbejde med forløbet som opstart med Rettighedsrådet hvert år, så nye medlemmer klædes på til arbejdet i Rettighedsrådet.

 

Forløbets opbygning

I forløbet her arbejdes der med følgende områder:

 

  • RettighedsrĂĄdets rolle
  • De 6 trin pĂĄ rettighedsrejsen
  • De 4 byggesten som gennemgĂĄende fundament.
  • Fællesskab pĂĄ møderne
  • Ideer til organisering
  • Kommunikation pĂĄ møderne
  • Leg og aktiviteter pĂĄ møderne
  • Kreativ formidling

 

Materialer

Børnekonventionen, der findes her på siden, spillekort eller i printet udgave.

En digital udgave af konventionens artikler findes på Skoletube og på Google. Herfra kan de downloades og printes.

Plakat med Børns Rettigheder.

Manual 

Papir og tusser.

Computere, iPads eller telefoner til opgaven med programmet Padlet.

 

RETTIGHEDSRĂ…DET

Rettighedsrådet er styregruppe for alle aktiviteter knyttet til Rettighedsskolen. 

I RettighedsrĂĄdets arbejde skal eleverne have en tydelig indflydelse pĂĄ alle arbejdsprocesser.

Medlemmerne af Rettighedsrådet har sammen ansvaret for at lede skolen igennem de seks trin. 

Brug værktøjet her til arbejdet med de 6 trin. Gennemgå alle de 6 trin på rejsen sammen med eleverne, og vend tilbage til værktøjet løbende i arbejdet. 

 

Som gennemgående rettesnor for hele processen er de 4 byggesten. 

Medlemmerne af Rettighedsrådet har sammen ansvaret for, at de 4 byggesten er tydelige i alle faser af arbejdet. 

Brug værktøjet her til arbejdet med de 4 byggesten. Gennemgå de 4 byggesten med eleverne, og vend tilbage til værktøjet løbende i arbejdet. 

Der skal udvikles gode og tydeligt kommunikerede rammer, så eleverne kan forstå indhold og intentioner med det, de er medbestemmende om. Der skal også sættes et fokus på, at eleverne på kort sigt kan erfare et konkret resultat af den indflydelse, de har fået.

Lærere og pædagoger skal som deltagere i Rettighedsrådet fungerere som rollemodeller for børnenes demokratiske dannelse. Der arbejdes på møderne med kompetencer som mødeledelse, rollen som ordstyrer, referent o.s.v.

På møderne afsættes der ligeledes tid til at tale om trivsel, rollefordeling og visioner for det fremtidige samarbejde i Rettighedsrådet.

Kommunikation med resten af skolen er en vigtig del af arbejdet i Rettighedsrådet. Eleverne støttes i at skabe en stabil struktur for kommunikationen, således, at alle skolens elever føler sig som en del af Rettighedsskolen.
Det målrettede arbejde med at skabe tydelig struktur på møderne bidrager ligeledes til at gøre eleverne bevidste om, hvilke tiltag Rettighedsrådet arbejder med og hvorfor.

 

Fællesskab

Medlemmerne af Rettighedsrådet spiller en særdeles vigtig rolle på en Rettighedsskole. Derfor er det særdeles vigtigt, at de oplever et fællesskab, hvor der lyttes aktivt, og hvor alle respekteres.

Der lægges i forberedelse af møderne, og på møderne, stor vægt på at skabe rammerne for en positiv og konstruktiv kommunikation. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at give deres mening til kende, og at alle trives og er trygge.

Medlemmerne i Rettighedsrådet uddannes til at indgå i demokratiske processer og forpligtende fællesskaber. Medlemmerne udvikler således deres kompetencer i forhold til at:

  • leve sig ind i andres følelser
  • lytte aktivt til andre og kunne forstĂĄ andres udtryk
  • udtrykke sig
  • følge fælles regler
  • tage ansvar
  • løse konflikter
  • kommunikere med indføling og anerkendelse
  • blive opmærksom pĂĄ det, som man siger, og mĂĄden, man siger det pĂĄ

IDEER TIL organisering

Stole og borde opstilles, så alle deltagere føler sig ligeligt inddraget i mødet.

Man kan med fordel starte og slutte møderne med en lille leg. Lad medlemmerne på skift organisere og lede legene. I finder eksempler på lege i bunden af denne side.
Eksempler pĂĄ lege findes pĂĄ elevsiden.

Medlemmerne af Rettighedsrådet inddrages i planlægningen og placeringen af møderne i Rettighedsrådet.

Mødet ledes af eleverne på skift, støttet af den voksne. Mødelederen sørger, for at dagsordenen og tidsplanen overholdes. Det er også mødelederen, der sørger for, at alle får mulighed for at bidrage og give deres meninger til kende

Rettighedskoordinatoren fungerer som udgangspunkt som mødereferent på mødet. Hvis I ønsker, at eleverne skal tage referat, bør det være frivilligt, da usikkerhed med skriftsproget kan gøre nogle elever utrygge i rollen.
Referatet godkendes af rådets deltagere, inden mødet afsluttes. Det er vigtigt, at referatet holdes i børnenes sprog.

kommunikation på møderne

Det er vigtigt, at der er en positiv og konstruktiv tone på mødet, og at alle deltagere får taletid. 

Det kan have en positiv gevinst, at øve sig i at benytte uddybende spørgsmål:

  • Jeg hører dig sige…
  • Er det rigtigt forstĂĄet?
  • NĂĄr du siger… betyder det sĂĄ, at…?
  • Har jeg forstĂĄet det rigtigt, at…?
  • Det lyder spændende, kan du uddybe?

Åbne spørgsmål kan ligeledes bidrage positivt til mødet. Åbne spørgsmål, er spørgsmål som man ikke kan svare ja eller nej til. Åbne spørgsmål giver ofte mulighed for længere svar og giver mere information. Med åbne spørgsmål lukkes samtalen op, man skaber rum for refleksion. Man viser samtidig interesse for den man taler med.

Benyt spørgsmål som:

  • Hvordan tænker I…?
  • Hvorfor mon…?
  • Kan I fortælle mig…?
  • Hvordan forestiller I jer?
  • HvornĂĄr tror I…?
  • Hvilke omrĂĄder…?
  • Hvordan oplevede I…?

Lege og aktiviteter

Det er en god idé at inddrage lege og kreative aktiviteter på møderne. Det skaber en god stemning og sammenhold mellem deltagerne.

Når man griner sammen, og samarbejdet om at løse opgaver af praktisk karakter i legene, så smitter det positivt af, når der skal træffes beslutninger og arbejdes med planlægning efterfølgende.

Legene styrker det sociale klima i Rettighedsrådet og bidrager til, at alle elever føler sig som en del af fællesskabet.

Herunder findes eksempler pĂĄ lege, der kan tages i brug

 

Kreativ aktivitet

Værktøjet Padlet kan med fordel inddrages i arbejdet i rettighedsrådet.

Med værktøjet Padlet skabes et digitalt rum for elevernes arbejde før, under og efter møderne. Alle får en stemme i arbejdet, og alle har mulighed for at bidrage med meninger, ideer og synspunkter.

Med de mange muligheder for at integrere forskellige medier, filer, links, snaps, lydoptagelser, film, skærmoptagelser, kort med mere, åbner Padlet en værktøjskasse der inspirerer til kreative løsninger.

Padlet stiller alle lige i arbejdet med skriftsproget.

For vejledninger til arbejdet med Padlet besøg Skoletubeguide.

Kolofon

Forløbet Det gode møde er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed, Leg med IT