Hvis ansvar er det?

Lærevejledningen

Tilbage

Mål

  • At øve sig i at fortælle og lytte.
  • Sammen at reflekterer over livsvilkårene for børn i forskellige dele af verden og at få talt om de forskellige rettigheder, som gælder for alle børn i verden.

Tidsforbrug: 30 - 35 minutter

Materialer

FOTOS AF BØRN I FORSKELLIGE MILJØER OG SAMMENHÆNGE (DU KAN PRINTE FRA INTERNETTET), ”TALERPIND” SOM DEN, DER HAR ORDET, KAN HOLDE I HÅNDEN (EN TRÆPIND ELLER ETPAPRØR FRA KØKKENRULLE)

Øvelsen

OM ØVELSEN:
Alle børn er lige meget værd. De har ret til at tænke, som de vil og sige, hvad de mener. Samfundet og voksenverdenen har en forpligtelse til at lytte til børn. I denne øvelse lærer børnene at tænke frit, fortælle kreativt, lytte til hinanden og tale om børns rettigheder og vilkår rundt om i verden.

Øvelsen findes i 2 versioner. Øvelsen kan med fordel gentages flere gange, så barnet kan udvikle sin kreativitet og sine fortællerevner.

Begynd med version 1 og fortsæt med version 2.

FREMGANGSMÅDE:
Fortæl børnene om Børnekonventionen. Fortæl, hvad børn har brug for for at have det godt og være glade.
En rettighed er en ting, som et barn har brug for og har ret til.

Sid i en cirkel på gulvet. Fortæl børnene, at de skal høre en helt speciel
historie. ”Ved I hvorfor den er så speciel? Det er fordi, vi sammen skal finde på historien!”
Forklar, at alle børn i verden har ret til at sige, hvad de mener og tænker, og at voksne skal lytte til dem.

Vis og send ”talerpinden” rundt så alle kan se den og prøve at holde den. Få børnene til at holde pinden som en mikrofon og fortæl, at det kun er det barn, der holder pinden/mikrofonen, som har ret til at tale. Alle andre skal lytte.

Fortæl at de alle får hver deres billede, og at de skal kigge på
billedet og finde på en historie om det.

• Del billederne ud (også et til dig selv). Lad børnene kigge på deres
billeder.

• Forklar øvelsen en gang til. Gør det tydeligt, at der ikke findes
rigtigt eller forkert, og at børnene kan fortælle lige, hvad de vil om

36 UNICEF RETTIGEDSSKOLE
deres billeder. Start med at fortælle om dit eget billede. Hvem er på billedet, hvor kommer barnet fra, hvad laver han eller hun om dagen… Brug fantasien.

• Nu er det børnenes tur. Sig, at alle voksne og børn i rummet nu skal
lytte til det barn, der fortæller.

• Lad ”talerpinden” gå fra barn til barn. Hjælp børnene med at
fortælle om deres billeder og stil spørgsmål.

Til at starte med er
det fint, hvis børnene fortæller, hvem/hvad de ser på billederne. Jo
flere gange I laver øvelsen, desto mere indholdsrige og fantasifulde
bliver børnenes fortællinger.

Læg alle billederne ud på gulvet, så alle i cirklen kan se dem.
Forklar, at I sammen skal lave en historie.
• Del derefter et billede ud til hver. Forklar at hvert barn skal fortælle
den del af historien, som er på deres billede.

• Vælg et tema til historien sammen med børnene. Vælg om histo-
rien skal være sjov, sørgelig, romantisk, uhyggelig eller noget helt

andet.
• Du starter. Hold talerpinden i hånden og fortæl din del af historien.
Begynd gerne med ”Der var engang…”
• Nu er det børnenes tur. Spørg, hvem der vil begynde. Når et barn
vil fortælle sin del af historien, rækker han eller hun hånden i vejret
og får talerpinden.
• Du må gerne hjælpe børnene med at knytte historierne sammen og
føre historien fremad eksempelvis ved at stille spørgsmål.
SAMTALE
• Hvordan er det at lytte til en kammerat, der fortæller? Hvordan føles
det, når andre lytter til dig?
• Hvorfor er det vigtigt at lytte? Hvorfor skal voksne lytte, når børn
taler?
• Hvorfor blev din del af historien, som den blev?
• Minder dit billede dig om noget, du har oplevet i virkeligheden eller
noget, du har set eller hørt?
• Hvilke lande har du været i? Hvordan lever børnene der?
• Hvilke rettigheder i Børnekonventionen var med i historien? Fik
børnene i historien deres rettigheder tilgodeset eller var der nogle
rettigheder, som de ikke fik?

Kreativ aktivitet

Lad børnene tegne en tegning, hvor de fortæller om noget, som de synes, der er
vigtig for at børn kan have det godt.