Jeg kan

 

Artikel 17: Adgang til information
Artikel 28: Adgang til uddannelse

Lærervejledningen

TilbageElevopgaven

Mål

  • At eleverne får et øget kendskab til Børnekonventionen.
  • At eleverne bliver beviste om, hvornår der er tale om en rettighed.

Tidsforbrug: 90 minutter

Materialer

Tegnepapir i A3

Blyanter og farver

Aviser og ugeblade

Bilag: Jeg-kan-tegninger til print, til den kreative opgave

Øvelsen

FREMGANGSMÅDE:

Tegn en silhuet af et barn på et stort papir eller på tavlen.

Tal med eleverne om deres rettigheder med udgangspunkt i Børnekonventionen.

Børns ret til at udvikle sig og modtage undervisning.

Tal med eleverne om:

Hvilke færdigheder og viden de har nu, som de måske ikke er opmærksomme på?

Hvad kan de i dag, som de ikke kunne, da de var yngre?

Hvad er hver enkelt elev god til?

Husk at få alle egenskaber med:

  • Fysiske færdigheder (synge, stå på ski, løbe osv.)
  • Mentale færdigheder (skrive, regne, historier, fortælle)
  • Personlige egenskaber (være en god kammerat, lytte, være venlig osv.)

Skriv elevernes svar ned på den store silhuet af et barn. Placer de forskellige færdigheder på de relevante kropsdele. F.eks. tegnes en fodbold ved foden, en node ved munden, 2 personer ved hjertet (”god kammerat”), osv. Spørg efterfølgende eleverne om, hvor og af hvem de lærte, det de kan.

Refleksion i plenum:

  • Var det let at komme i tanke om ting, du kan?
  • Hvad skal der til for, at et barn kan lære nye ting?
  • Hvad ville der ske, hvis der ikke var nogen børnehaver eller skoler?
  • Hvad ville der ske, hvis der ikke var andre børn eller voksne omkring dig, som du kunne lære af?
  • Hvornår lærer du bedst, og hvad er nødvendigt for, at du kan lære nye ting?
  • Hvad vil du gerne lære, som du ikke kan i dag?

Kreativ aktivitet

Læreren tegner en silhuet af et barn på et A4 ark og tager kopier til klassen.

I kan eventuelt benytte Bilag: Jeg-kan-tegninger til print

Eleverne laver deres egen ”Jeg-kan”-tegning på deres egen kopi af de udleverede silhuetter.

Her tegner, skriver og klistrer de udklip af, hvad de kan og er gode til. Eleverne kan også vælge at tegne en situation eller et sted, hvor de har lært noget nyt.