Klassecharter

Artikel 42: Alle skal kende bĂžrns rettigheder

LĂŠrervejledningen

TilbageElevopgaven

MĂ„l

  • At eleverne interagerer med hinanden og i klassen ud fra en bevidsthed om bĂžrns rettigheder.

Tidsforbrug: 30 - 35 minutter

Materialer

Pap, tusser, papirpynt, badges, klistermĂŠrker, billeder, avisudklip osv.

BĂžrnekonventionens artikler.

Øvelsen

OM ØVELSEN:

Alle klasser laver Ă„rligt et klassecharter, som erstatter klassens regler og udgĂžr klassens egne mål for trivsel.

Charteret er obligatorisk for Rettighedsskoler, da det er her, man i dagligdagen tydeligst og enklest kan koble rettighederne til elevernes skoleliv. I forbindelse med samtaler omkring konflikter i frikvarteret, samtaler i klassen om trivsel, eller emner eleverne selv gerne vil tage op, er chartret meget brugbart som redskab.

Charteret er formuleret af bĂžrn og lavet af bĂžrn. Der er mange muligheder for, at man kan lave et flot og kreativt produkt til klassevĂŠrelset.

FREMGANGSMÅDE:

Klassens elever udvélger artikler fra Bþrnekonventionen, som de synes er relevante for deres liv i klassen. F.eks. Bþrnekonventionens artikel 2: “Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination”.

PĂ„ elevsiden kan eleverne se alle BĂžrnekonventionens artikler. Artiklerne er tilgĂŠngelige indlĂŠst som lydfiler og i tekst.

De valgte artikler omskrives af eleverne til formuleringer, der passer til deres hverdagssprog. F.eks. kunne man skrive: “At vi alle sammen er OK, som vi er, og at man ikke må drilles med sit udseende, eller om man er dreng eller pige.”

Eleverne skriver udsagn om, hvad det konkret indebĂŠrer i det daglige. F.eks.: ”Vi vil vĂŠre gode til at vĂŠre gode kammerater og sĂŠtte pris på, at vi er både ens og forskellige.”

PÄ elevsiden har eleverne mulighed for at skrive bÄde deres valgte rettigheder og deres egne formuleringer. NÄr de har udfyldt det digitale arbejdsark, kan det gemmes og udskrives.

De tre elementer prÊsenteres visuelt pÄ en kreativ mÄde, og det fÊrdige charter hÊnges op i klassen.

Det er en god ide at tage en snak flere gange i lĂžbet af skoleåret om, hvordan klassen synes det går i forhold til at nĂ„ mĂ„lsĂŠtningerne i charteret.

Der laves et nyt charter hvert år, så hvert klassetrin har sine egne mĂ„lsĂŠtninger samt et nyt og flot charter.

FORSLAG TIL UDVÆLGELSESMETODE TIL VALG AF RETTIGHEDER:

Beslut jer for, hvor mange rettigheder I vil have med på charteret.

GennemgĂ„ rettighederne og tal med eleverne om, hvad rettigheden går ud på. Her er det vigtigt at forklare, at med rettigheder fĂžlger også ansvar for at opretholde rettighederne for andre.

Lad eleverne i grupper vĂŠlge de rettigheder, de gerne vil have på charteret. Tag efterfĂžlgende en snak fĂŠlles i klassen og nĂ„ til enighed om, hvilke rettigheder der skal vĂŠre med pĂ„ klassechartret.

Grupperne kan benytte rettighederne pÄ elevsiden og notere deres valg pÄ det digitale arbejdsark.

UdvĂŠlgelse ved gruppearbejde: Grupperne udvĂŠlger i fĂŠllesskab de rettigheder, de synes er vigtigst.
De rettigheder, som alle grupper har til fĂŠlles, skrives på tavlen. Hvis de passer med det aftalte antal, skrives de på charteret, ellers vĂŠlger klassen i fĂŠllesskab enten nogle fra eller til.

Processen med at nå til enighed om, hvilke rettigheder der skal vĂŠlges, indbefatter en vigtig diskussion om, hvad der er vigtigt for det enkelte menneskes trivsel – herunder klassens trivsel. Derfor er selve udvĂŠlgelsesprocessen en vigtig del af udviklingen af klassecharteret.

Kreativ aktivitet

Eleverne kan tegne hver rettighed, som vĂŠlges til charteret, eller de kan klippe billeder ud fra diverse blade og aviser og lave kollager, som illustrerer de udvalgte rettigheder.

Eleverne kan også lave små sketches, som formidler de udvalgte rettigheder. Det giver eleverne en mere praktisk tilgang til og forståelse for de rettigheder, de har valgt.

Disse aktiviteter kan med fordel også bruges som en del af udvĂŠlgelsesprocessen i forhold til, hvilke rettigheder klassen Ăžnsker skal stå på charteret.