Moveathon

Information

Moveathon er et forløb til enten din klasse eller din skole, som kombinerer undervisning og motion samt giver eleverne muligheden for at hjælpe andre børn i verden med at få skolegang og uddannelse.

Du kan få mere information i videoen eller i afsnittene nedenfor.

Undervisningsforløbet

Første del af forløbet sigter efter at undervise eleverne om børnekonventionen og nogle af FN’s verdensmål ved brug af det gratis undervisningsmateriale, som I kan downloade her.

Materialet er bygget op om øvelser og cases, som også giver eleverne indsigt i, hvilke vilkår børn rundt om i verden lever under i forbindelse med skolegang og uddannelse.

Løbet

I den næste del afholdes løbet for eleverne, som, på baggrund af den viden de har tilegnet sig fra første del, har fundet sponsorer. Sponsorerne kan være alle, typisk forældre og andre familiemedlemmer, og den enkelte elev aftaler selv et fast beløb med sin eller sine sponsorer, som så giver en donation per gennemført runde.

Moveathon kan afholdes som et klassisk motionsløb eller I kan bruge fantasien til at finde på et kreativt løb. Det kan afholdes i forbindelse med skolernes motionsdag eller være et event i sig selv – i bestemmer selv.

I skal bare beslutte hvad én runde skal bestå af på jeres skole.

Indsamlingen

Efter løbet fortæller eleverne deres sponsorer, hvor mange runder de har gennemført.Sponsorerne indbetaler herefter det aftalte og udregnede beløb til UNICEF, hvor pengene bruges på at støtte børns uddannelse i hele verden.

Beløbet kan enten gives til læreren eller overføres direkte via MobilePay eller ved en normal kontooverførsel.

Tilmeldning

For tilmelding til Moveathon og bestilling af materialer til arbejdet med undervisningsmaterialet besøg unicef.dk