Introduktion
I er blevet udvalgt til at rejse til en fremmed planet.
I skal sammen med jeres gruppe, være med til at starte livet op på den nye planet.
Inden I drager afsted, er det en god idé at lave regler for, hvordan livet på den nye planet skal være.
Sådan gør du
I kan her se 20 forskellige behov.
Se på kortene og tal om, hvad behovet betyder for jer.
Hvilke behov mangler?
I må sammen i gruppen vælge yderligere 4 behov.
Skriv de 4 behov ned og tegn en tegning som på kortene herover.
I har nu 24 kort med forskellige behov .
Desværre er der ikke så meget plads i jeres rumskib.
Det betyder, at der kun er plads til 15 af jeres kort.
I skal nu i fællesskab vælge 9 kort fra.
Det viser sig ved afgangen, at rumskibet er mindre end forventet.
Det betyder, at der kun er plads til 10 af jeres kort.
I skal nu i fællesskab vælge yderligere 5 kort fra.
Rettigheder og behov
Hvad er forskellen på rettigheder og behov?
Er rettigheder og behov forskellige fra person til person?
Hvorfor får ikke alle verdens børn opfyldt deres rettigheder?