PINNGUARNISSAMUT PISINNAATITAAFFIKK

Artikel 12: Respekt for børns mening

Artikel 31: Hvile, leg, kultur, kunst

Lærervejledningen

TilbageElevsiden

Mål

  • At alle børn ved, hvad det vil sige at søge indflydelse.
  • At alle børn kan sætte ord på, hvorfor det er vigtigt for børn at lege selv.
  • At alle børn er med til at bestemme, hvad der skal leges.

Tidsforbrug: 20 - 25 minutter

ATORTUSSAT

Relevant udstyr til legen, der laves fælles.

Når eleverne skal være detektiver, kan de med fordel tage billeder af de lege, de finder.

Når eleverne skal tale med forældre, bedsteforældre eller andre om lege i gamle dage, kan de benytte tjeklisten til at notere deres svar. Når tjeklisten er udfyldt, kan svarene gemmes på computeren.

Øvelsen

FREMGANGSMÅDE -LEGEN

Plenum

Den voksne fortæller, at det er tid til at lege en leg, og at det er den voksne, der bestemmer, hvad der skal leges.

Den voksne introducerer en forberedt leg, som er ret kedelig, og som mange børn ikke rigtigt gider at lege.

Efter 5 minutter afbrydes legen, og den voksne fortæller eleverne, at de nu får 5 minutter til at beslutte, hvilken leg de helst selv vil lege – de bliver bedt om at finde en leg, alle vil være med til, og som de selv skal instruere. Eleverne skal sikre sig, at alle forstår legen, og at alle har lige forudsætninger for at deltage og evt. vinde.

Den nye leg kører i 10 minutter.

Fælles samtale om, hvilken forskel det gjorde for eleverne, at de selv var med til at bestemme legen og opnå enighed om, hvad de skulle vælge.

FREMGANGSMÅDE -LEGEDETEKTIVER

I frikvarteret skal eleverne på udkig efter nye lege.
De bevæger sig rundt på skolen og iagttager de andre børns lege.
Det er en god idé at opfordre eleverne til at spørge ind til regler og opbygning af legen. Hvis eleverne har mulighed for at tage billeder, kan det ligeledes være en mulighed.

Tilbage i klassen beskriver eleverne, hvad de har set. Senere kan I afprøve legene eller opfordre eleverne til at gøre det i frikvarteret.

Elevernes observationer kan danne grundlag for en god snak om, hvor lege kommer fra, og hvem der bestemmer, hvordan lege skal leges.

FREMGANGSMÅDE -LEGE FRA GAMLE DAGE

Det er altid hyggeligt med historier fra gamle dage eller forældres barndom.

I opgaven her opfordres eleverne til at tage en snak med deres forældre, bedsteforældre eller andre, der har gået i skole i tiden før computere, iPads og smartphones.

Eleverne skal være nysgerrige på, hvilke lege der blev leget, i skolen og i fritiden.

Tilbage i klassen beskriver eleverne, hvad de har fundet ud af. Senere kan I afprøve legene eller opfordre eleverne til at gøre det i frikvarteret.

Elevernes observationer kan danne grundlag for en god snak om, hvor lege kommer fra, og hvem der bestemmer, hvordan lege skal leges og udvikles.

Der vil givetvis være både gensyn med kendte lege og genopdagelse af nye lege.

Rigtig god fornøjelse med legen.