Børnekonventionen og udsatte børn

Alle børns ret til at kende Børnekonventionen

Lærevejledningen

TilbageElevopgaven

Mål

 
  • At sætte fokus på udsatte børn
  • At skitsere pædagogiske tilgange og didaktiske greb, som kan gøre arbejdet med udsatte børn håndgribeligt og inkluderende.
  • At eleverne sætter fokus på Børnekonventionen set i forhold til deres eget liv.

Tidsforbrug: 90 minutter

 

Materialer

 
MATERIALET TIL ARBEJDET MED UDSATTE BØRN BESTÅR AF TO FILM:

BØRNEKONVENTIONEN OG UDSATTE BØRN – PÆDAGOGISKE TILGANGE OG DIDAKTISKE GREB.

BØRNEKONVENTIONEN OG UDSATTE BØRN – EN FILM TIL ALLE ELEVER

baggrund

Udsatte børn oplever ofte, at de ikke har rettigheder. Et fællestræk er, at de oplever ikke at have en stemme, og at de ikke er vant til at blive hørt. Elever problematiseres ofte. Særligt hvis de er forstyrrende eller udadreagerende, men et større problem er den tillærte marginalisering.

For det første peger det på, at den professionelle tilgang til arbejdet med udsatte børn bør sætte parentes om det enkelte barn for at undgå at stigmatisere den enkelte og individualisere et bredere problem.

For det andet viser det, at det store arbejde for professionelle lærere og pædagoger først og fremmest består i, at gøre undervisning og fællesskaber tilgængelige, meningsfyldte og tiltrækkende for alle.

I denne film taler Per Schultz Jørgensen og Jens Raahauge, forenklet sagt, ud fra forskellige definitioner af udsathed. Den ene position ser udsathed som et vilkår for børn fra marginaliserede familier, for eksempel med lav indkomst eller sociokulturelt marginaliserede miljøer. Den anden position siger, at vi alle kan blive udsatte som følge af for eksempel sygdom eller kriser.

Øvelse

 
De følgende 5 temaer med tilhørende arbejdsspørgsmål hænger sammen med Per Schultz Jørgensens og Jens Raahauges perspektiver og ideer i filmen og kan bruges i en afdeling, et team eller individuelt.
Tema 1: Hvad er udsathed?
Arbejdsspørgsmål

1.     Hvad er din og jeres forforståelse af begrebet udsathed?

2.     Hvad betyder jeres forforståelse af udsathed for praksis:

a)     I de ting og situationer der bare opstår i hverdagens interaktioner?

b)     I tilrettelæggelsen og udførelsen af jeres undervisning og pædagogik?

3.     I hvilket omfang synes I der er tale om udsathed blandt eleverne i jeres skole og klasser?

4.     Hvad kan de forskellige forståelser af udsathed åbne eller lukke for i det pædagogiske og didaktiske hverdagsarbejde?

5.     Hvis I opfatter nogle af jeres elever som udsatte i større eller mindre grad, hvad kan der så gøres for at dæmpe jeres fokus på den enkelte og i stedet arbejde mere systemisk eller overordnet med den pædagogiske linje og de didaktiske praksisser?

Tema 2: Betydningen af fælleskaber
Arbejdsspørgsmål

1.     Hvad er jeres forståelse af fællesskab og fællesskaber?

a)     Arbejder I med at alle skal være med i et stort, fælles klassefællesskab?

b)     Ser I elever og professionelle som mere flydende samlinger af fællesskaber, som kan ændres over tid?

2.     Hvad betyder normer og praksis for elevernes mulighed for at komme til orde, blive set og at bidrage med deres egne styrker?

3.     Er der plads til flere måder at være en ”rigtig” eller dygtig elev på?

4.     Har eleverne i praksis ret til at formulere meninger og holdninger, som går imod fællesskabet?

5.     I hvor høj grad inviterer de skolens og jeres implicitte og eksplicitte normer eleverne til at deltage og bidrage?

6.     I hvor høj grad favoriserer normerne nogle elever frem for andre?

7.     I hvilket omfang er det professionelle fællesskab rettet mod at støtte elever som ikke passer ned i majoritetskulturen?

8.     Hvordan taler man i teams og på lærerværelset om elever, der er i udsatte positioner?

9.     I hvor høj grad oplever I, at man deler frustrationer omkring elever i forhold til de gyldne øjeblikke blandt kolleger?

10.  Hvad kan man gøre i praksis?

11.  Hvor tryg, anerkendt og respekteret føler eleverne sig i klassen?

12.  Har I et fællesskab, hvor de voksne ”går over broen” til de elever, som har mere brug for at blive mødt og støttet end andre?

13.  I hvor høj grad forventer I noget godt af eleverne?

14.  I hvor høj grad benytter I jer af de adgange til viden om eleverne som findes?

15.  Har de voksne en større forventning om modsætninger og negativitet i klassen end eleverne har?

Tema 3: Deltagelse og ligebehandling
Arbejdsspørgsmål

1.     Hvor mange af jeres elever byder ind fagligt og socialt?

a.     Hvad kan årsagerne være til at nogle elever ikke byder så meget ind?

b.     Hvordan kan de mønstre ændres?

2.     Bliver eleverne opmuntret til at bidrage, og følger I op på det?

3.     Er jeres forventninger til eleverne opdateret i forhold til den aktuelle situation i klassen?

4.     Er I fagligt opdaterede på de områder, som er relevante for eleverne i klassen for tiden?

5.     Hvad mener eleverne om jeres tydelighed omkring de forventninger, I har til dem?

a.     Fortæller I om jeres forventninger?

b.     Mener eleverne, at I er retfærdige?

6.     Hvordan kan I opdage de elever, som ikke ligner jer selv – som individer og i jeres faglige fællesskab?

7.     I hvor høj grad er i åbne og interesserede i det skæve?

8.     Hvordan får I de elever frem, som er forbeholdne for at hæve stemmen, udtrykke sig og bidrage?

9.     I hvilket omfang er I åbne for og interesserede i elevernes familie og kulturelle baggrund?

10.  I hvilket omfang benytter i diversitet som en styrke, og ikke blot i ”festtaler”?

Tema 4:
Tema 5: Børnekonventionen som redskab
Arbejdsspørgsmål

1.     Børnekonventionen er et vigtigt instrument til at give alle rettigheder – hvordan udnytter I konkret muligheden for at arbejde med børns rettigheder i klassen?

2.     Hvordan får voksne og børn mod til at praktisere rettigheder?

3.     Hvordan støtter I hinanden i at arbejde med rettigheder?