Mål
- At eleverne får øget forståelse for, hvordan rettigheder har relevans i deres hverdag.
- At eleverne leger sig til et øget kendskab til egne rettigheder.
Tidsforbrug: 45 - 60 minutter
Materialer
Bilag 4 Rettighedskort – til print
På elevsiden kan eleverne se rettighedskortene.
Forstør kortene ved at klikke på den.
Der findes ligeledes en tjekliste, som eleverne kan benytte, når de skal planlægge handlingen i deres skuespil
Rekvisitter til skuespillet.
Øvelsen
FREMGANGSMÅDE:
Inddel eleverne i grupper på 3-5.
Hver gruppe får 3 rettigheder – eller trækker dem – som de får til opgave at lave et kort skuespil om. Handlingen skal foregå i Danmark.
Stykket skal vare ca. 5 minutter.
Hver gruppe fremfører deres stykker foran resten af klassen.
Efter hvert stykke snakker I kort om, hvilke artikler der var med i handlingen, og hvad det betød for personerne i skuespillet, at Børnekonventionen findes.
Spørg også ind til, om stykket ville være endt anderledes, hvis børn ikke havde rettigheder, og om de eller andre børn godt kan stå i samme situation.